5 års garanti på din markise
Bedste kvalitet på markiser
Hos Falke Markiser er du sikker på at få markedets bedste kvalitet, og vi står inde for kvaliteten af vores produkter. Derfor vi tilbyder vi 5 års garanti på dug, stel, motor og montering. Garantien forudsætter dog korrekt anvendelse af produkterne. Læs derfor altid den medfølgende vejledning grundigt inden ibrugtagning. Du kan se garantivejledning her.
Vi monterer gerne din markise
Vi har mange års erfaring i at montere markiser, og hvis du vil være sikker på, at garantien på dit produkt gælder, anbefaler vi, at du får os til at montere den. Hvis du gerne selv vil montere din markise, står vi naturligvis til rådighed for vejledning, så du kan montere den korrekt. Du skal dog være opmærksom på, at hvis den er monteret mod de anviste forskrifter, frafalder garantien på de 5 år.
Garantien omfatter ikke:
- Skader forårsaget af brug i kraftigt regnvejr.
- Skader forårsaget af brug i frostvejr.
- Skader forårsaget af voldsomt stormvejr.
- Skader som følge af unormale vejrforhold.
- Selvmontage (hvis markisen er monteret forkert, eller på en måde der påvirker materiellet negativt).
- Transport efter opsætning.
- Hærværk.
- Forkert betjening.
* Det er en forudsætning for garantien, at reparationer ikke er forsøgt foretaget af andre end Falke Markiser A/S.
Garanti på øvrige produkter
Øvrige produkter – herunder terrassevarmere, tilbehør, parasoller mv. – tilbyder vi 2 års garanti på.
Når din dug har været i brug
Vores markiseduge er i højeste kvalitet og er lavet af kraftigt, teflonimprægneret akryl. Den kraftige kvalitet gør, at der i håndteringen af dugen (især de helt lyse duge) kan komme lettere krøller omkring syningen eller på selve dugen. Når dugen kommer i brug, vil der ofte fremkomme lettere folder omkring syningerne. Dette skyldes, at dugen omkring sømmene ligger dobbelt, hvilket gør, at der opstår luft mellem lagene på hver side af sømmene. I begge eksempler er problemet udelukkende optisk og påvirker ikke dugens levetid. Ovennævnte fremkommer i større eller mindre grad på alle markiser og anses ikke som en fejl under garantiforpligtelserne.
Kontakt os gerne
Hvis du vil vide mere om vores garantibetingelser, så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 56 63 63 35 eller på mail [email protected]. Her vil du få kompetent vejledning i, hvordan du skal behandle din markise. Derudover besvarer vi gerne spørgsmål vedrørende brugen af denne. Vi anbefaler altid, at du kontakter os, hvis du er i tvivl om brugen af din markise, eller er bekymret for om der er noget galt med den.